VisioTeam


Projekter

Samarbejde

Hvad dine behov og ønsker til et webprojekt end måtte være, ønsker vi at blive opfattet som din samarbejdspartner, der hjælper dig til at nå dine mål.

Når vi indgår i et samarbejde, skal du derfor kunne føle dig helt sikker i alle projektets faser. Vor fasemodel anskueliggør et typisk projekts faser. Klik på modellen for at se en mere detaljeret beskrivelse.

For at et projekt skal blive godt, er projektstyring afgørende vigtig.

Projektledelse

Til hvert projekt tilknyttes en projektleder, som har ansvar for hele forløbet. Projektlederen vil koordinere alle del elementer i kontrakten, så de aftalte tidsrammer og budgetrammer overholdes. Al kommunikation vedrørende projektet vil blive varetaget af den pågældende projektleder. En løsning kræver typisk mellem 15 % og 25 % af tidsforbruget til projektledelsen, som også inkluderer tid til møder (internt og eksternt), indsamling og kontrol af materiale, samt efter check af løsningen inden overdragelse til jer.

Projektstyring

Løsninger, hvor involvering af flere deltagere er en nødvendighed for at opnå resultatet, er projektstyring et vigtigt element. Vi lægger stor vægt på dette område og arbejder derfor ud fra nogle veldefinerede projektstyringssystemer, hvor hele forløbet af en given opgave lægges i faste rammer med tidsfrister og beskrivelser. Resultatet for kunden er, at vi derigennem sikrer, at projektet gennemføres inden for de aftalte rammer, herunder omfanget, ressourceforbruget, leverings tiden og budget. Til hvert projekt er tilkoblet en fast projektleder, der fungerer som bindeled mellem kunden og os. Det er projektlederen, der skal kontaktes vedrørende alle aspekter under selve afviklingen og implementering af projektet. Projektlederen er ligeledes ansvarlig for indsamling af det nødvendige materiale fra kunden til brug for opgaven.

Inden en opgave igangsættes, modtager kunden en liste fra os over materiale såsom tekster, databaser, logo, brochurer, kataloger og fotos, som skal leveres. Materialelisten beskriver ligeledes, i hvilket format m.m. materialet skal afleveres. Denne liste skal sikre, at kunden opnår det indhold, der skal udtrykke virksomhedens profil og værdier, samt at vores designere kan tilpasse webløsningen til virksomhedens eksisterende image.

Deltagere

To grupper er involveret i projektstyringen:

Styregruppen

Projektgruppen

Styregruppen

Styregruppen er det forretningsmæssige organ, som tager de overordnede beslutninger. Kunden, konsulenten og projektlederen deltager i styregruppen. Det er projektlederens opgave at holde kunden og konsulenten orienteret om, hvordan projektet skrider frem samt håndtere eventuelle ændringer vedrørende selve opbygning af projektet og overholdelse af tidsplan.

Projektgruppen

Projektgruppen består af projektlederen, den tekniske ansvarlige hos os og en kontaktperson hos kunden. Projektlederen er leder af projektet og skal indkalde til møder i gruppen samt skrive referat.

Møder afholdes efter behov.

Projektgruppen opstiller ændringsprocedurer. Konkrete ændringsforslag samt konsekvenser fremlægges for styregruppen, som skal vedtage ændringerne. Gruppen opsætter delmål og deadlines for projektet og har ansvaret for overholdelsen. Det er projektgruppen, der har ansvaret for, at det daglige arbejde med opgaven fungerer. Deltagerne i projektgruppen skal styre undergruppen, som består af programmører, designere, databasekonsulenter og tekniske medarbejdere hos kunden.



Denmark Vision Team • Ordrupvej 114 • 2920 Charlottenlund • 7025 8555

Great Britain Vision Team • 24 Oswald Road • Cholton Cum Hardy • Manchester M21 9LP